Med regeringens BoligJobplan er ligningsloven blevet ændret pr. den 1. juni 2011 (lov nr. 572 af 07/06/2011), hvorefter privatpersoner kan opnå fradrag for lønudgifter til håndværkere for arbejde udført i deres bolig. I bemærkningerne til lovforslaget (LF208 af 19. maj 2011) til den nye § 8V i ligningsloven er følgende anført om de forskellige boligformers mulighed for fradrag:’Fradraget knytter sig til, at personerne har folkeregisteradresse i boligen, hvor ydelsen leveres/udføres, og fradraget gælder for personer i både ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger. (...).'
I bemærkningerne er der desværre intet anført om fradragsmulighederne for de enkelte personer, hvor der udføres udvendige arbejder på fx en etageejendom. Skatteministeren har imidlertid besvaret spørgsmål 53 til lovforslag 208 angående udvendige arbejder. Spørgsmålet og svaret følger i linket fra FT.dk. Desværre er de særlige forhold angående ejerforeninger ikke behandlet heri :
Vest Administrationen A/S Vesterbrogade 12 2.tv. 1620 København V
Tlf: 33 24 61 26 Fax: 33 24 61 56
info@vestadm.com
Telefontid: Mandag-fredag kl. 9.00-15.00 Telefonen er lukket dagligt mellem kl. 12.00-13.00 og onsdag hele dagen.