Regnskabscontroller, med styr på sit regnskab, søges!
Vest Administrationen A/S er et administrationsselskab for ejer- og andelsboligforeninger samt gårdlaug. Vi blev etableret i 1991 og administrerer i dag mere end 200 boligforeninger og gårdlaug, som vi har et tæt samarbejde med.
Vores hverdag er præget af faglig stolthed, samarbejde på tværs af regnskabsteamet og ejendomsadministratorerne, varm humor med et ”twist” og plads til den enkeltes ønske om at få arbejde og privatliv til at hænge sammen.
Som en af de allerførste i branchen, er vi begyndt at tilbyde, at også opstille årsrapporten.
Blandt andet dette har medført at vi nu søger en kvalificeret person til denne spændende, nyoprettede stilling. Du vil blive en væsentlig del af det lille velfungerende yngre regnskabsteam på fire medarbejdere.
Ansvarsområder:
Du bliver ansvarlig controller for egen portefølje af andelsboligforeninger, som kan betragtes som små selskaber. Dine primære opgaver bliver:
- Årsafslutning af bogføringen for vores andelsboligforeninger
- Opstilling af årsrapporter
- Samarbejde med den ansvarlige ejendomsadministrator og revisorer
- Mindre opgaver ud fra dine ønsker
- Varierende ad hoc opgaver med henblik på optimering af forretningsgange
Baggrund:
Vi leder efter en person, som kan lide at afslutte regnskaber og som ser, at samarbejdet med ejendomsadministratorerne kan give opgaverne en ny dimension. Du må gerne have erfaring fra f.eks. revisor eller en af vores branchekollegaer.
Din baggrund kan se således ud:
- Uddannelse på bachelor-niveau (f.eks. HA, HD - om du er helt færdig er ikke altafgørende)
- Nogle års erfaring med lignende opgaver, så regnskabet sidder på rygraden
- Ansvarsbevidst og selvstændig
- Effektiv og ”faglig ære”
Muligheder:
Det, som vi kan tilbyde dig, er mulighed for at:
- Påvirke indholdet af stillingen
- Afslutte regnskaber uden at være revisor
- Udvikle dine kompetencer / sparre med regnskabschefen
Derudover tilbyder vi naturligvis: løn efter kvalifikationer, frokostordning, sociale arrangementer samt frie, uformelle rammer.
Ansøgning:
Lyder dette som en attraktiv mulighed ?
Så send din ansøgning samt CV snarest muligt til:
info@vestadm.com (mrk. Regnskabscontroller)
Og skulle du have spørgsmål ang. ovenstående, er du velkommen til at kontakte
Regnskabschef Peter Haaning på tlf. 33246126