Vest Administrationen flytter og får nyt domicil!
Dato: 13-06-2012
Vi er glade for at kunne meddele, at vi pr. 1. juli får ny adresse.
Vi flytter til Gammel Vartov Vej 20, 2900 Hellerup.
Vores nye domicil – domus Vesta!
Vi er fantastisk glade for den nye mulighed, og vi glæder os til at tage det meget smukke og flotte hus i brug.
Udlejer har gjort meget for at restaurere og gennemrenovere huset med kærlig og nænsom hånd.
Det fremstår allerede nu meget flot og ’oser’ af charme og hygge. Huset har tidligere huset flere forskellige virksomheder – herunder også den Vietnamesiske Ambassade. Men alt det vil vi naturligvis gerne fortælle mere om!
Et plus er også, at vi kommer til at få en lavere husleje end i Vesterbrogade. Som ordentlige administratorer holder vi naturligvis ’hus med pengene’!
- Men det eller-vigtigste er, at det nye hus giver en lang række fordele for vores kunder!
- Vi vedbliver med at ligge centralt: Der er kun få km til centrum og få hundrede meter til Svanemøllen station
- Vælger I at køre i bil, så kan vi tilbyde gratis parkering
- Vi kan fremover tilbyde nye og endnu bedre mødefaciliteter
- Vi får vores helt eget hus, som vi kan indrette helt efter vores og kundernes behov
Vi glæder os derfor helt utroligt meget til at slå dørene op d. 2. juli.
Påvirker det os som forening!?
Nej – ikke meget.
Vi kan nøjes med at lukke i 2 dage.
Torsdag og fredag den 28. og 29. juni holder vi flyttelukket, og vi er derfor oppe at køre allerede igen mandag d. 2. juli kl. 9.00.
Helt ekstraordinært holder vi telefonerne åbne onsdag den 27. juni 2012, så I også telefonisk kan komme i kontakt med os denne dag før flytningen.
Vores telefonnumre og mailadresser er nøjagtigt de samme, så det bliver efter flytningen lige så let at få fat i os, som det altid har været.
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Vest Administrationen A/S
« Tilbage til oversigt